Frederik i Kenya

Sidste tur til Kakamega

2008-04-23T04:15:00.000-07:00

En af de få nedbrændte butikker i Kakamega midtby - for det meste var det nedbrændte huse i udkanten af byen

Dette er det sidste indlæg på min blog, og opsummerer vores ophold i Kenya.
Line og jeg vendte, efter en kort ferie, tilbage til Kenya mens at valg konflikten var på sit højeste.
VI vidste ikke helt hvor galt det reelt var i Kenya og om medierne blæste konflikten op, så vi besluttede os for at tage tilbage for selv at danne os et indtryk, på trods af Line gravilitet.
Virkeligheden var at det var langt værre i Kenya end vi troede, volden var langt værre, med langt flere døde, større overgreb, og de samfundsmæssige og sikkerhedsmæssige konsekvenser var langt større end antaget.

Yderligere oplevede vi end stigende aggressivitet, bl.a en nat vi var i byen, hvor en ung gut krævede penge af mig for at have "passet" på min bil, selv om jeg havde betalt min selv-udpegede vagt. Han hoppede op på trinbrædtet af bilen og teede sig, og reagerede ikke på nogen af mine henstillinger. Til sidst var jeg simpelthen nødt til at jogge sømmet i bund og "blæse" ham af bilen...

Yderligere oplevede Line to gange på en uge at der var skudvekslinger mellem politi og "car-jackers", begge gange med døden til følge for tyvene. Den ene gang var på den store Wayaki Way tæt på landekontoret hvor vi boede, og af hvilken vej Line var på vej ned af. Jeg fik dog heldigvis ringet hende op og omdirigeret hende, men det var fandens ubehageligt at vide at hun var så tæt på.

Den anden gang var lige udenfor landekontoret, hvor politiet til fods forfulgte en carjacker, der ligeledes besvarede deres ild. Han gemte sig på et tidspunkt i portindgangen til vores compound mens at skudvekslingen stod på.

Endelig blev der myrdet to nyvalgte parlementsmedlemmer, hvilket anden gang medførte en riot i gaderne, som vores kollega blev fanget midt i, med 4 børn i bilen. Hun var temmelig rystet.

VI havde desuden oplevet næsten at blive sendt tilbage til Kakamega med fly over Kisumu, to dage efter vores ankomst til Kenya. Vores direktør og administrator erklærede højlydt at dette ville være trygt kunne de garantere. Line havde dog en dårlig følelse omkring en så hurtig beslutning og vi udskød afrejsen. Mandagen efter var der uroligheder i Kakamega, med etniske gnidninger, brændte butikker, skyderier, blokerede veje, hvor unge mænd afkrævede folk penge og ikke lod folk komme igennem. Ved nogle vejblokeringer blev folk slået ihjel.

Disse begivenheder kombineret med udsigten til at Line arbejde fremover ville være stærkt begrænset af sikkerheds siuationen, medførte at vi besluttede os for at afslutte vores ophold, og vende tilbage til Danmark. Vi fik derfor en aftale med administratoren om en afkortelse af kontrakten. hvorved vi kunne tage hjem snarest.

Dette krævede dog at vi selv tog ud til Kakamega og afklarede vores bolig, el, vand, arbejdsforhold, mm.

Vi mente ikke at det var tilstrækkeligt trygt for Line at tage derud, da Western province var centrum om urolighederne, derfor aftalte vi at jeg ville tage derud for at forberede nedpakningen og Line siden ville følge hvis det var roligt.

Det var med lidt uro i maven at det i løbet af et par timer blev besluttet at jeg skulle tilbagfe til KK. og at dette var trygt.
Jeg fløj til Kisumu, og blev der hentet af Lines organisation.
Byen lignede meget sig selv, men størstedelen var plyndret inde bag de gensindsatte vinduer.

Det var meget specielt at vende tilbage til Kakamega, når nu jeg viste at det nok ville blive sidste gang. ALle var emget imødekommende, og glade for at se mig, men blev skuffede over at høre at jeg nu også ville rejse lige som alle andre hvide - et tegn på ustabilitet for dem.

Vores hjem stadig pyntet med juledekorationer som jeg skulle pakke ned

Der ventede mig lidt af en opgave med at pakke et fuldt møbleret 200 m2 parcelhus ned. Heldigvis var mange af møblerne MS' møbler, og kunne efterlades, men jeg måtte give så mange ting væk. Jeg sørgede for at komme en del ud for at få taget afsked med venner og bekendte. Jeg var derfor ovre oppe og spise en afskedmiddag med vores indiske naboer på traditionel vis. De var ligeledes usikre på om Kenya havde set det værste endnu, men havde tænkt sig at blive. Om lørdagen var jeg hos min ven Bede - en katolsk præst. Han var flere gange blevet overfaldet i sin bil, fordi folk havde antaget ham for at være Kikuyu, på grund af hans lyse Tanzanianske hud. De havde nået at ridse og bule hans bil to gange inden han fik vist sit pas og tilhørsforhold...

Min maid havde også oplevet meget frygt gennem konflikten. Hun fortalte at der havde været skyderi overalt hvor hun boede. Den dag vi skulle være fløjet tilbage til KK, var hun blevet fanget i byen, og havde gået op og sat sig på hjørnet af vores grund, da det var her hun følte sig mest tryg. Her havde hun ventet til det var drevet over.
Hendes brødre var nu alle blevet fordrevet fra deres arbejde, og ville nuvende arbejdsløse hjem til familien som yderligere en byrde.

Vores dag vagt fortalte at hans bror var blevet dræbt af politiet i Nairobi hvor han boede i Kibera. Generelt var han selvsagt ret ked af det hele.

Begge var de blevet meget selvreflekterede omkring deres egen kultur, og de forandringer denne bliver nødt til at undergå, for at dette ikke sker igen.

Søndag forlod jeg for sidste gang Kakamega. Jeg havde alt vores grej pakket i bilen, og skulle køre far western til Nairobi, som den første dansker siden konflikten.
Jeg kørte kl 0700 for derved at kunne nå igennem de værste problembyer inden kl 1200. Den vigtigste var Sotik, som havde været stærkt plaget af road-blocks, og det var selvfølgelig den der lå længst væk.

Udbrændte lastbiler nær Kericho, på vejen hjem fra Kakamega

Undervejs kom jeg forbi mange udbrændte biler, en udbrændt kikuyu-ejet turistbus, og mange sten der lå klar i vejkanten til roadblocks. Typisk havde militæret bar fjernet dem fra vejen, men ikke længere væk end at de kan genetableres på minutter.

Men da jeg 1145 kørte ud af Sotik kunne jeg drage et lettelsens suk. Det havde alligevel været lidt stressende med udsigten til hvad der potentielt kunne være sket, på trods af at der ikke var meldinger om uroligheder og at det var søndag, så mange var i kirke.

Det sidste farvel med advocado træet og bananerne i haven....

Billeder fra nettet

Illustration af konflikt områderne i Kenya, der tydeligt er koncentreret i det vestlige Kenya - Kakamega ligger midt i disse konflikter.

James Odhiambo, der blev skudt ned på paralelgaden til vores af de nationale sikkerhedsstyrker.

Billede af Kikuyu flygtningene der holdt til i tusindtal på Kakamega's indhegnede politistation.

Søndag den 13. april fandt de stridende parter i Kenya en varig politisk løsning på konflikten.

Kenya update

2008-01-28T01:01:00.000-08:00

Hej Alle.
Her en update på situationen i Kenya lige nu.
Line og jeg sidder i Nairobi, hvor situationen fortsat er rolig. Vi føler os trygge her, og ved at vi kan komme ud i tide hvis det brænder på.
Vi fik fredag at vide at situationen var tryg i Kakamega og omegn, og der blev booket fly til os til lørdag morgen.
I mellemtiden forstærkedes hævnaktionerne i Nakuru/Naivasha området, som var den sidste kørevej fra KK til Nairobi. Disse aktioner har idag medført nye uroligheder/hævnaktioner i Kakamega og Kisumu. Så det ser ikke godt ud for Kenya lige nu.
Vi har derfor nu udskudt vores afrejse til tirsdag næste uge den 5. og vil løbende udskyde afrejsen fra tirsdag tilk tirsdag indtil vi føler os helt trygge ved at vende tilbage.
I mellemtiden har vi bedt MS Kenyas ledelse om en strategi udfra en fremtidig yderligere tilspidset situation.

Ankommmet til Kenya

2008-01-24T07:38:00.000-08:00

Hej Alle
Så er vi atter ankommet til Kenya. Det der første gang var spændende og fremmed ved ankomsten var mærkbart mindre eksotisk denne gang, hvor de ting der før oplevedes som fremmedartede og spændende nu mere fremstod uplanlagte og ineffektive.
Som sædvanligt manglede vi lige en taske i lufthavnen, hvilket lige satte prikken over i'et af en fantastisk flyvetur, der startede med en god time i flyet i København, derefter, en Die Hard II agtig rundflyvning over London, indtil vi fik lov til at lande så forsinket, at vi efter et sidste desperat løbeforsøg fik at vide at flyet til Nairobi var boardet og stod på run-way - uden os! Æv! Nå vi holdt humøret højt og ville have detbedste ud af det. stod derefter og ventede på vores bagage en times tid, indtil vi fik oplyst at den aldrig ville komme.
Vi fortsatte derefter til Ibis, der fortsatte den absolutte nedturs-flyvetur, med dens usigelige dårlige smag, lave standard, og dårlige nårmiljø. Det lugtede konstant som om at man ikke var kommet ud af lufthavnmen, og indeklimaet, var indrettet som en 90'er tysk autostation...
Endnu bedre blev det da vi næste aften kom ombord på Kenya airways til Nairobi, hvor entertainment systemet var i stykker, maden skrabet, udleveringerne små, og hvor de beholdt lyset tændt til kl 0100 Kenya tid, for at de kunne sælge tax-free! Her sad vi altså 100 mennesker og havde betalt ca 3000 kr pr billet, og blev holdt vågen for at de kunne score nogle tusind kroner på tax-free salg - Det var som om vi allerede var i afrika igen. De fulgte dog flot op, med at tænde lyset 1,5 time før ankomst, for at servere morgenmad som bestod af to tørre boller og intet andet.

Lektien var: Aldrig bo på Ibis, Aldrig flyve inter-kontinentalt med Kenya airways (kan dog opvejes af de få passagerer, der gør at alle havde 3 sæder), aldrig stole på at få al din bagage gennem heaththrow.

Nyhedsupdate

2008-01-03T07:22:00.000-08:00

Hej Alle.

Line og jeg er trygt placeret i Danmark frem til den 17 januar, og tager ikke tilbage til vest Kenya, før at vi føler os trygge ved det.

Vi er netop ved at lande i Danmark efter mange uger på farten, med 3 ugers sprogkusus i Aruaha Tanzania, 1 uges ferie i Dar el Salam, 2 ugers besøg af mine forældre og fejring af jul i Kakamega. Derfor er vi begge lidt på hælene, men har forhåbentligt snart organiseret os ;-)

Vi håber at se så mange som m uligt af jer når vi nu er hjemme i Danmark, og måske få opdateret denne blog ,-)

KH Line ogh Frederik

Præ fejring af 30 års fødselsdag i Masai Mara

2007-11-08T01:42:00.000-08:00

Serena lodge i Masai Mara

Jeg fylder jo 30 her i morgen den 9. Og da nogle af vores nærmeste venner hernede ikke kunne komme på selve dagen, besluttede vi at markere min fødselsdag 10 dage før sammen med Mads og Stine mens at de var på besøg.
Dette gjorde vi ved at tage ned til Serena lodge i Masai mara, på et super lækkert luksus ophold.
Selve dagen, startede med et gamedrive i en af lodgen's åbne safari jeeps, hvor vi var ude at se et par løver, og en Gepard der forberedte sig til at skulle spise morgenmad. Derefter blev vi kørt ned til Mara floden, hvor vi fik en lækker morgenmad, på kanten af floden, med flodheste svømmende rundt nede i floden. Det var meget fedt hvordan de havde transporteret et helt køkken derned, så de stod midt i bushen og serverede frisklavet omelet,pandekager, champagne, friskpressede juicer, the works!
Bagefter tog en masai kriger os på en gåtur langs bredden ned til hvor krokodillerne ventede på at skulle spise morgenmad, hvilket vi dog ikke nåede at se.
Derefter tog vi tilbage og hvilede, tilbragte dagen ved poolen, og et smut ud og se nogle gnuer der skulle til at krydse floden, gamedrive om eftermiddagen, middag, spil, og så i seng.

Alt i alt en god dag.
I morgen fejrer Line og jeg så selve dagen sammen, med at tage til Kisumu og høre musik om aftenen og overnatte på et hotel ved victoriasøen.

Morgenmad ved Mara floden, med flodhestene i baggrunden

Hr og Fru Danmark på Safari.

Besøg mads og Stine

2007-11-07T23:10:00.000-08:00

Lige ankommet til Serena lodge i Mara

Mads og Stine besøgte os som de første fra Danmark.
Det var super rart at have besøg af dem.
De startede med at få "the grand tour" of Kakamega, og en lille fvorsmag på hvad det vest-kenyanske køkken kan byde på, hvorfor at det passede dem fint at spise hjemme resten af måltiderne i KK, hård kylling, sure grøntsager, og tung melblanding bliver nok aldrig favorit mad for danskere...

Næste dag tog jeg dem med ud i regnskoven, hvilket var okay, men lidt skuffende, da vi så ret få dyr. VI fik dog set nogle af kannibaltræerne, og Mads og jeg fik klatret lidt i lianer...

Lørdag tog vi en roadtrip ned mod Mara, over Kisii, og Mads og Stine fik sig nogle autentiske kenya oplevelser, i form af masaimarked i Kisumu, kåde unge mænd i Kisii, ringe mad, besøg i fedtstenshøjborgen Tabaca, mystisk overnatning i Migori, sindsygt ringe vej ind i Mara, men rigeligt med vilde dyr.
Derefter havde vi et par gode dage i Mara, inden de fortsatte til Zanzibar i en uge.

Mads og Stine i Kakamega regnskoven

Mads og Stine på Safari

Tredobbelt udskridning.

2007-10-23T08:25:00.000-07:00

HM på vores vej hjem fra Nairobi efter DW mødet kørte vi på en smutvej gennem nogle småbjerge. Vores bil har haft ret nemt ved at slå ud med bagenden for nyligt vej høj fart eller på grusveje. DEt havde lige regnet, og pludselig skred bilen lidt ud. Line hun kontra styrede, og vi skred lidt kraftigere ud til den anden side, kontrastyring, og til sidst holdt vi stille på tværs af vejen. Vi havde aldrig fart nok på til at vi tænkt at det ville gå helt galt, men det var alligevel lidt ubehageligt, så i morgen smutter jeg lige til Kisumu og får justeret styretøjet, så vi er klar til at tage til Masai Mara med Stine og Mads på lørdag. Det bliver super fedt. Vi har snakket om at overnatte på Serena - Pool med udsigt udover dyr der drikker fra Mara floden - Ja tak!

Besøg i Nakuru National park

2007-10-23T07:55:00.001-07:00

Mens Line var til DW møde på Malai Saba, sneg jeg mig afsted om lørdagen til Nakuru national park, sammen med to venner til et DW par der ogspå var med til mødet.
Det var ret fedt. Nakuru national Park ligger omkring Nakuru søen, lige i udkanten af Nakuru - Kenyas 4. største by. Parken er ikke særlig stor, men er som den eneste park i Kenya indhegnet, og har en stor koncentration af dyr. Det gør den lidt mere Knuthenborg agtig - Men tilgengæld for man noget for pengene. Dels er man næsten garanteret at se næsehorn, og dels er der i øjeblikket omkring en million flamingoer der holder til i søen, hvilket er flere end nogensinde. Herudover er der rigtig mange Rothild giraffer, bøfler, zebraer, pelikaner og storke, og mange af dyrene kan man komme rigtig tæt på.
Vi fandt hurtigt 2 kæmpestore hvide næsehorn, og vi kom så tæt på dem som vi turde. DE er GODT nok nogle store dyr. De ser fuldstændig dinosaur agtige ud, som noget der burde være uddødt, og man er ikke i tvivl om at man ikke skal komme i vejen for et næsehorn. Jeg var i hvertfald ikke. Heldigvis fik vi næsehornene for os selv, da turistbusserne ikke kunne komme forbi en forhindring på vejen, og det er altid rart at have dyrene alene i fred og ro.

MS møde på Malai Saba Lodge i Menegai Crater

2007-10-17T14:07:00.000-07:00

Vi var med MS til DW møde på Malai Saba lodge.
Det var et super lækkert sted, hvor udsigten er helt ekseptionel

Her DW-gruppen (Dewelopment Worker)ved poolen

2007-10-17T13:42:00.000-07:00

Hejsa.
VI har lige været væk i en uge.
Vi startede med at tage på camping i Samburu reservatet i nordmidt Kenya. Det var en vild lang tur derop, men det var det værd.
VI var dog ved at miste modet, da vi 9 timer fra KK i udkanten af parken ikke endnu havde fået at vide hvilken lejr vi skulle møde de andre i...
Specielt fordi de havde vores telt.
VI fandt dem dog, og vi boede i en rigtig basic - out in the wild - lejr på en flodbred, hvor der ind i mellem var 3 meters krokodiller, der sloges.
VI havde en helt kanon dag, hvor vi startede morgenen med at se et løvepar (mor og datter). Herefter så vi en Gepard, der gik så tæt at man kunne få et fint skind ved bare at trykkle lidt ekstra på speederen, som i kan se på billedet. Senere fandt vi en fantastisk flot leopard liggende i et træ, og to timer senere kørte jeg næsten en anden leopard ned, der stod på vejen bag en busk. Det var ret vildt at have en leo rendende rundt om bilen.

Det blev endnu mere spændende sent på aftenen, hvor det kun var Thomas (en anden DW'er) og mig der var oppe og kæve øl. Pludselig larmede det i buskene 12 meter fra teltet Line sov i, og vi kunne høre at det var et rigtig stort dyr.
Vi tog derfor en af de brændene stammer fra bålet og gik hen for at inspicere. Vi lyste hen på busken, og pludselig kom der en stor han elefant frem. Elefanten stoppede og kiggede på os, inden den fortsatte få meter forbi et andet telt, og fortsatte med at spise.
Næste dag hørte jeg igen noget da jeg var ved vandposten ved buskene, og ganske rigtigt, når jeg knælede ned, kunne jeg se benene af den samme elefant bare 3 meter væk...

Lidt mere skræmmende var vores hjemtur.
Sheila, en pige DW Morten Kattenhøy havde taget med, blev stukket i bilen af en skorpion, der havde gemt sig i hendes bukser.
Der var derfor fuld panik på med at få hende på hospitalet.
Skorpionen havde kravlet ind i forteltet, hvor hendes taske havde stået halvåben. Her var den kravlet ned, og lagt sig i folden på hendes bukser. Efter at hun havde haft bukserne på i et par timer havde den pludselig stukket hende - rimeligt creapy!
Det skal dog siges at skorpioner er langt mindre giftige syd for sahara, så hun bliver vist nok fint okay.

Video af Line der danser foran 800 kenyanere

2007-10-05T00:46:00.000-07:00

Line Danser foran 800 Kenyanere

Fra overstående link kan i se line danse foran 800 kenyanere til en reception vi var til fornyligt.

Vores landlord havde inviteret os til åbningen af et nær - hospital han har fået bygget i hans hjemby Ingotze. Der var omkring 500 tilskuere heriblandt Barclays bank i Kenyas direktør, sundhedsministeren, og lederen af kenyas church of god. Ude på plænen sad der ca 300 fra forskellige skoler, kirkekor og musikere, og midt i det hele stod Line og dansede akkomponeret af et stort pigekor. Det var rigtig skægt.

Filmen er vist halvtung, men lad mig vide hvis linket ikke virker...

Fanget i mudderet

2007-10-02T14:41:00.000-07:00

Det skulle jo ske....
Vi kørte nogle Ms-voluntører ud til regnskoven sidste weekend, og så skete dette.
Vi havde lige passeret et heftigt mudderhul, der var under udbedring, hvorefter vi drejede ned af en vej der så okay ud. Pludselig blev det temmelig mudret, og så er det jo om at holde momentum for ikke at sidde fast. Momentummet sluttede dog i et kæmpe mudderhul, som jeg fik kilet bilen ned i. Tilfældigvis sad der 15 kenyanere lige ved hullet og ventede, og tilfældigvis ville de gerne hjælpe mig fri for det der svarer til 4 dagslønninger - elskværdigt folkefærd. No wonder at der er så få turister i Kakamega skoven. Det var ikke ligefrem gavnende for motivationen til at lave mit trætop projekt der skal gavne de lokale samfund.

Nå men efter 1 times hiven, flåen, løften, og bugsering af vores bil, og et par buler senere kom vi fri, med KK mest beskidte bil.

Sidste nyt fra Kenya

2007-10-02T14:17:00.000-07:00

Så kom der lige lidt lyd fra KK igen.

Siden sidst har der været major nedbrud i Kenyas telekommunikation, så det har været umuligt at være på nettet i ugevis - velkommen til den 3. verden.

VI har det generelt fint hernede, og det er efterhånden ved at blive hverdag for os at bo i Kenya, efter at hver dag var et eventyr de første 3 mdr.

Det er ikke fordi at det vrimler med højtuddannede i 20'erne i KK, men jeg er begyndt at spille fodbold med det lokale universitets hold, og det er sgu ret fedt. De er rigtig flinke, og giver den fuld gas på banen, så det er livligt at være afsted. Jeg uploader et billede af mig og holdet en dag, så kan i lege find Holger...

Ellers er jeg begyndt at træne lidt med min indiske nabo Sandib, som jeg også spiller lidt squash med. Meget sjovt at jeg sagde til Line at hun kunne søge job i alle tredje verdens lande pånær asien, og at vi så ender med at bo med indere til alle sider...

Vi får snart vores første gæster fra Danmark - Mads og Stine på besøg. Det glæder vi os meget til. de kommer herned den 24. oktober, og er hos os en uges tid. Det bliver godt at se nogle venner hjemmefra igen.

Jeg har nu også endelig været i retten i Kibera - afrikas værste slum, da jeg jo lavede en U-vending i Nairobi, som en betjent prøvede at presse nogle penge ud af. Resultatet blev at jeg to uger efter skulle vende tilbage af den edlendige vej til Nairobi, for at plea guilty i retten, betale 600 kr, og så fise hjem igen, hvilket var den værste bustur i mit liv - by far. 9 timer lang, og bump der bankede en helt op i hathylden de 8 af timerne, jeg har stadigvæk små buler i hovedet fra de gange jeg var faldet i søvn, når vi kørte over et bump.
-Jeg elsker det kenyanske retsvæsen!
Heldigvis lå retsalen i udkanten af slummen, og jeg kunne gå af en større sti dertil, så det var ikke helt utrygt.- Men tanken om at bevæge sig Han Solo ind i slummen hvor der bliver dræbt pænt mange mennesker (måske 2 om dagen i snit) var ikke specielt rar.
Da jeg var inde i den vildt overfyldte retsal, bragte de nogle fanger i håndjern frem for dommeren, og de blev så ført tilbage. Da der var en, der ikke pleadede guilty til sin traffic-offence, så blev han ledt ind i det lille rum hvor fangerne stod. I det øjeblik besluttede jeg mig for at pleade guilty, selvom den ene overtrædelse var opdigtet...

Zanzibar

2007-09-21T00:24:00.000-07:00

Efter 3 ugers intensivt kursus i Arusha Tanzania, syntes Line og jeg at vi trængte til lidt sommerferie. Vi købte derfor flybilletter om torsdagen, og fløj om lørdagen til Zanzibar.
Zanzibar er virkeligt lækkert. Jeg ved ikke hvor mange gange at jeg fortalte Line at jeg gerne ville være arkitekt på Zanzibar. På billedet ovenover ser i et 310 graders vue over byen fra tagterrassen på Clove hotel hvor vi boede. Hvis i trykker billedet stort vil i kunne se det religiøse mix af katolsk kirke, minareter, hindu-tempel. Zanzibar by er ligesom en europæisk middelalderby, den minder meget om Venedig, med dens forfaldne historik, -bare gennesyret af den Osmanniske påvirkning. Turismen har også påvirket byen, men mest positivt i form af lækre tagterrasser, gode vandkants restauranter og generel velstand. Nede ved havnen, springer bader de lokale drenge ved at springe ud fra bolværkspælene, og senere ved mørkets frembrud transformeres området til et stort Llama Choma område, med friskgrillet fisk, kød, grønsager, diuv spyd - et kæmpe folkekøkken af forskellige madboder. Zanzibar by må overordnet siges at være den bedste by jeg har besøgt i østafrika endnu, og vi vender tilbage.

Her et billede fra den strand vi boede på - helt sikkert den bedste jeg har været på endnu.

Her et billede fra vores Bungalow, hvor vi boede de første 5 dage.

Tarangiri

2007-09-19T02:32:00.001-07:00

Line og Thomas foran badende elefanter
'

Idioter i en løvepark

Første weekend at vi var i Arusha, kørte vi til en stor nationalpark der hedder Tarangiri. Den er specielt kendt for sine mange elefanter, men også for stadig at have mange dyr i den tørre tid hvor, dyrene fra Serengeti trækker op i Masai Mara i Kenya.

VI så da også rigeligt med elefanter. Store flokke der krydsede vejen både foran os og bag os, 10-20 meter væk. Det var ret fascinerende. Vi fik også set en enkelt løve, bare minutter efter at vi havde stået og flagret uden på bilen for at se på elefanter. Derudover så vi hundredevis af zebraer, en bøffelflok, gnuer, You name it. nu mangler vi bare lige at se næsehorn, leopard og gepard, for at have spottet the big 10.

Uha længe siden

2007-09-19T01:34:00.000-07:00

Så kunne jeg endelig komme på bloggen igen.
Vi har jo netop været 3 uger på kursus i Arusha, og besluttede os derefter impulsivt for at flyve til Zanzibar i en uge. Da vi kom hjem var der temmelig mange ting der ventede os, og halvnegative overaskelser på stribe. Vi kom hjem i slutningen af august og havde besluttet os for at fyre vores maid. Det var en ret ubehagelig ting, da det har stor påvirkning på hende. Vi følte os nødsaget til det, da hun ikke prøvede nok, og da vi stadig levede i de forrige beboeres skidt, samt at hun havde en attitude som om at hun var fruen i huset, der gjorde at hun var lidt svær at arbejde med. Derefter fandt jeg ud af at den fond, som var oplagt til mit regnskovsprojekt, pludselig har valgt at lukke ned, uden nogen forvarsel. Jeg er derfor atter ude med følere efter en hovedsponsor. Det var virkelig et tilbageslag, da jeg har lavet hjemmeside, research, møder, budgetter, osv for at kunne lave en velkvalificeret ansøgning til fonden. De lukker ned et lille år og ville derfor nu kun have projekter der strakte sig over det næste halve år, istedet for de to et halvt som projektet behøver. Derudover løb vi tør for vand i 5 dage lige efter vores hjemkomst, og med tøjvask for en hel måned og rengøring løb vores vandtank tør i løbet af to dage. Det er hæsligt at være uden vand. El kan vi klare os uden nogenlunde, men vand det er hæsligt. Derudover virkede vores vandvarmer stadig ikke pålideligt - vi har fået 6 varme bade i løbet af to måneder i Kakamega!, Og den var nu begyndt at gå amok med vand-el udvekslings gnister, endda når vandvarmer kontakten var slukket! Vores landlord Mr Abundo kom dog hurtigt om fredagen og fik den lavet. Han dukkede imidlertidigt også op uanmeldt mandag, med en flok havemænd der skulle trimme haven, netop som jeg var dødspresset med at ansøge om 6. mdr's legatet. Jeg prøvede derfor at bede ham om at komme en anden gang. Men det ville han ikke høre tale om. Jeg blev derefter så intimideret på mit privatliv at jeg talte med store bogstav er foran hans ansatte, hvilket udløste en større krise, der indebar at han to gange truede med at smide os ud af huset, hvis ikke tingene blev kørt på hans måde. Velkommen til børnehaven!
Endelig så blev jeg stoppet i Nairobi i lørdags for at lave et ulovligt u-sving. Der var intet skilt, så det kom så meget bag på mig at jeg havde lavet en ulovlighed at jeg glemte at tigge og bede om at slippe. Betjenten var derudover super krakilsk, så jeg røg med på stationen i et par timer, og skal nu møde i retten på fredag i Kibera-slummen, afrikas værste!. Det er super! Heldigvis har Christina Petersen fra MS tilbudt at køre mig. Hun arbejder til dagligt i Pumwani slummen, og kan derfor hjælpe mig sikkert rundt.
Line fik i øvrig også lige nældefeber igår så det kører bare! Det er dog allerede ved at gå væk igen.

Så det har været helt poerfekt at komme tilbage til Kakamega efter lækker sandstrand, sol, rare mennesker, god mad og fedt byliv.
Alt i alt har det givet os et perspektiv på Kakamega, som vi måske ikke er helt vilde med.
Vores strategi er dog at få det bedste ud af det; og vi har derfor fået installeret instant varmt brusehoved, så vi nu kan få lunt bad hver dag. Derudover kaster vi os over vores arbejdsopgaver - som jo er ret spændende, men for Lines vedkommende især, involverer ekstremt kommunikativt svage medarebejdere, der indimellem ringer hende op og fortæller hende om et møde 2 timer væk, der starter om et kvarter.
Derudover sørger vi for at komme til de sociale arrangementer der er i Nairobi og Kisumu, hvor der bor MS'er. Vi var til den fedeste fest i lørdags, hos Thomas der holdt housewarming. Vi blev begge spritstive og fik danset, og snakket natten bort. Det straffede sig dog næste dag, da vi skulle nå til Narok om søndagen for at kunne være til en reception mandag i Kakamega.

DEtte var et ordentligt mix af ting, men det er jo længe siden at jeg har været på bloggen. Jeg laver nogle seperate indlæg for Zanzibar, Tarangiri, Arusha så i kan se lidt billeder.

Jordskælv

2007-08-18T01:02:00.000-07:00

Hey så har jeg også prøvet et jordskælv.
Ret spøjs oplevelse at føle at væggene sejler lidt.
Det var et lille et (5,8 paa Richterskalaen), der sikkert er ganske almindeligt her mellem Kilimanjaro og MT meru.

Tilfoejet:
I nat var der atter jordskaelv, dog kraftigere denne gang. DEt virker som om at der er oeget aktivitet i tiden. De overtroiske stammesamfund paa landet er overbeviste om at dommedag er naer, og stat og kommuner, laver en del info arbejde for at holde folk fast i virkeligheden.
Overtro er vist temmelig udbredt hernede.

Mini Danmark i afrika - national stolthed

2007-08-18T01:00:00.000-07:00

Hej alle. Jeg ved at jeg ikke altid deler politisk standpunkt med jer alle:-) saa I må bruge det i kan af nedenstående....

National stolthed.

Jeg har over de senere år gennemgået en proces, hvor min nationale stolthed er mindsket betydeligt.
Fra at jeg under mit Barcelona ophold i 2003/4 var meget stolt af Danmark, dets værdier, og politikker, er min tilfredshed med den danske regeringsførelse, udlandspolitik, og den almene danske mentalitet mindsket løbende. Dette skyldes primært at den siddende regering har udvist stor arrogance på en række områder, såsom Irak krigen, fordeling af ulandsbistand til Thailand og mærsk faciliteter i udenlandske havne, et føjende sammenarbejde i forhold til dansk folkeparti, samt manglende integritet i forhold til siddende ministre og repræsentanter (Fisher Boel, Thor Petersen), en manglende hurtig ansvarlig politisk indsats i forhold til forhold som gul-plade biler, bio bilisme, andelslejligheder, boligsalgs beskatning. Alt i alt syntes jeg at have oplevet en vis udhuling af velfærds samfundet, og et skred mod at den enkelte er sig selv nærmest. Altså en forringelse af de værdier jeg tidligere har pralet med både på politisk og folkeligt niveau.

I dag har jeg dog følt et vist løft i denne nationale stolthed. Dette skyldes at vi pt opholder os på TCDC i Arusha Tanzania. TCDC er et uddannelses center grundlagt og nu støttet af mellemfolkeligt samvirke. Det er så at sige et lille stykke Danmark i afrika. En institution grundlagt på danske værdier, holdninger, ideologi og tilgang til tingene, med dansk møblement, dansk masterplan fra et faellesprojekt paa kunstakademiet, dansk ordenssans, dansk diciplin, danske opskrifter i køkkenet, danske undervisningsprincipper, dansk børnehave.
TCDC er nu overgået til at køre et selvstændigt budget, med lokal ledelse, lokale ansatte, og kurser for lokale, såvel som udenlandske organisationer. Men den danske ånd og tilgang på stedet er videreført, da de ansatte er dansk skolede, og støtter denne danske tilgang til kursuscentret.
Centeret bliver af mange betragtet som MS største succeshistorie. Dette skyldes at dette lille hjørne dansk afrika, er en effektiv selvfinancierende uddannelsesinstitution, hvor de danske værdier om mellemfolkeligt sammenarbejde har fået lov til at forblive intakte. Institutionen har et stort effekt på dens brugere, der kommer her for at lære det tværafrikanske sprog swahili, tage en BA i udviklingsstudier, tage kurser i organisationsopbygning, peacebuilding, paralegal arbejde, menneskerettigheder, ligestilling, mm.
Institutionen udbreder altså ringe i vandet i det omkringliggende østafrika, der gør en forskel. Derfor tror jeg at det kunne vaere en givende oplevelse for mange danskere, at se dette sted, og her bekraefte troen på at udviklingshjælp, og engagement i de svagere stillede gør en forskel.

Vores ansatte

2007-07-26T01:08:00.000-07:00

Joanne vores husholderske

Oscar vores dagvagt

Oscar og Ismael vores nattevagt

Kaos og anarki!

2007-07-26T00:53:00.000-07:00

AArrgghhh!
Har lige måtte bortvise min blikkenslager fra compounden.
Han kunne dog ikke forstå, at jeg var utilfreds med, at han åbnede vores 200L vandtank, og derefter forlod huset for at finde en stige, mens at vandet pumpede ud i stuen, gangen og køkkenet. AAAArrrgghhh!
Jeg blev så vred at jeg dirrede! samtidig kunne jeg ikke lade være med at grine af hvor absurd situationen var.

Jeg har lagt et par billeder ind af det nedenfor....

Joanne midt i rodet, efter at hun har fjernet det værste af vandet...

Vores vandtank. blikkenslageren havde taget den store grå cylinder med ledningen ud, så der var en åbning på 10 cm i diameter i tanken.

Adresse og Kontakt oplysninger

2007-07-23T22:21:00.000-07:00

Her er vores kontakt oplysninger;

Kenya

Post sendes til:

Line Vestergaard og/eller Frederik Juul
WRCCS
P.O. Box 2830
50100 Kakamega
Kenya

Fysisk Adresse til besøgende:
Ndombi road, block 1
plot no. LRA 111/93
50100 Kakamega

Telefon:

Line mobil: +254-737741328 (0737741328 fra Kenya)

Frederik mobil: +254-737741355 (0737741355 fra Kenya)

Fastnet: 00254-5630264 (udenfor Kenya) 05630264 (indenfor kenya)

Skype: frederikogline

Danmark

Line: 61704342

Frederik: 61300234

fastnet på Lykkesholms alle: 33224346

Nye blogs...

2007-07-23T22:03:00.000-07:00

Hej jeg har lavet et par projektblogs.
Henholdsvis en dedikeret til mit treetop projekt, samt en proffesionel blog der præsenterer mig som arkitekt.

De har følgende links:

kakamegatreetoplodge

og

frederikjuularchitect

Kommenter endelig på dem på denne side, så jeg kan forbedre dem!

Arbejdsituation 3 Første selvstændige proffesionelle opgave nogensinde

2007-07-23T20:11:00.000-07:00

Hej alle.
I går aftes landede jeg min første selvstændige opgave nogensinde. Over et par øl, aftalte jeg med en højtstående lokal katolsk præst at jeg skal lave et skitseprojekt til et pleje hjem for præster. Det bliver en ret fed opgave regner jeg med, hvis nogen af jer har input til den må i meget gerne sende jeres kommentarer!

En GOD dag!

2007-07-19T12:36:00.000-07:00

Hej alle.

I dag har været en rigtig god dag.

I dag kom internettet op og køre stabilt derhjemme, og her til aften meldte vi os for første gang ind i countryclub! - rimeligt sat ting at gøre! men vi tror vi bliver rigtig glade for det. Folkene der var meget imødekommende, og snaksaglige, og det giver os et sted at tage hen om aftenen, nem og hurtig adgang til et socialt miljø, samt adgang til squashbane, golfbane, og tennisbane, 2 minutter fra vores hus, midt i byen. alt dette skal vi betale 240 kr for pr person om måneden - fittness.dk kan godt gå hjem!

-Derudover har vi nu fastnet telefon og 128kb internet, -så nu skal der skypes, og arbejdes! det bliver super at være uafhængig af ustadige internetcafeer, og forbindelsen er meget bedre om aftenen, når vi alligevel mest er hjemme. 128/32 kb/s lyder ikke af meget, men vi skal ikke desto mindre give 520 kr om måneden for det, plus at det har taget oceaner af tid og besvær at få det installeret. Men det er bare statsselskaber med monopol på et marked i en nøddeskal! Telkom er de eneste der må udbyde internet pt i Kenya.

Endelig har vi høstet vores anden klase bananer idag (læs den blev så tung at den styrtede fra den i forvejen brækkede gren!) og det er stadig ret nyt det med at kunne høste sine egne bananer. De er kæmpe store og ser rigtig gode ud. Jeg vil tro at der var ca. 120 i klasen, den var også utrolig tung.

Her er et par billeder af Line med vores høst.

Arbejdssituation 2

2007-07-12T02:10:00.000-07:00

Der er ved at komme godt skub i min arbejdssituation efterhaanden.
Sammen med Lines organisation WRCCS(Western Region Christian Community Service, CCS i daglig tale), udviklingsprogrammet under ACK (Anglican Church Kenya), er jeg ved at udvikle konceptet til en eco-lodge i Kakamega regnskoven. Jeg har valgt navnet Kakamega treetop lodge, fordi jeg paataenker at placere beboelseshytterne i regnskovens traekroner. Lodgen skal placeres paa en bakke saaledes at beboerne fra deres balkoner kan kigge ud over traekronerne som det foerste om morgenen, inden de gaar ned til hovedbygningen paa jorden. Derved vil de virkelig leve blandt dyrene i skovens kroner. Det hele skal saa vaere baeredygtigt, og bla omfatte et bihonning productionscenter, der skal generere indkomst til de omkringliggende samfund, saaledes at de engageres i skovens beskyttelse, i stedet for at true den.
Vi soeger et fond denne maaned, der uddeler midler til oekoturisme i Kenya, saa det bliver spaendende at se om vi kan skaffe midlerne. Alternativt vil CCS maaske selv financiere projektet, og saa bliver det godt nok billigt... :-$

Derudover vil WRCCS gerne lave et konference center i KK. Jeg var ude og se grunden i forgaars, og den var meget cool. Derefter var jeg ude og spionere paa den katolske kirkes kursuscenter, og det var mega fedt. Direktoeren viste mig rundt i en time, og vi fik en god snak om nogen af deres byggeprojekter, saa der er nok ogsaa en potentiel aabning der. Den katolske kirke er lidt mere store i slaget, og laver tingene ordentligt og gennemfoert. Tilgengaeld er de super korrupte. Deres sidste udviklingsprojekt "Children in Need", kulsejlede da pengene pludseligt var vaek. Poul Lines kollega i Kisumu, har omdoebt projektet til "Bishop in Need"...
Jeg begynde at skitsere paa kursuscenteret som hobby, og saa maa vi se om CCS kan rejse pengene - jeg tvivler.

Endeligt har jeg lavet et forslag til en ny reception til KK-kontoret for NCCK- en soester organisation til CCS, hvor Line har kontor pga pladsmangel hos CCS. Direktoeren der regner med at kunne rejse pengene til august. Saa haaber jeg at budgettet paa 2450 KR det raekker :-) - Ja det er nogle noget anderledes priser hernede. En dagsloen til en ufaglaert er 20 kr, og til en faglaert 40.
- Men jeg har lagt min gamle chef Pouls saedvanlige buffer ind, for at sikre at der ikke gaar DR i den...

Men alle de projekter jeg har naevnt er uloennede!, Dels fordi de alle er godgoerende og dels fordi jeg ikke har nogen arbejdstilladelse.
Jeg overvejer derfor at tage til Dar El Salam for at arbejde i en maaned for et dansk firma jeg har haft kontakt med, for at faa nogen ekstra skejser, som vi kan rejse for og for at faa noget betalt arbejde paa papiret...
Derudover har jeg endnu intet hoert til Pemanet, som jeg skulle udvikle en moskitonet pavillon sammen med. Jeg var blevet lovet materialerne af den danske udviklingsdirektoer, men bevillingen ligger vist og strander et sted i Lausanne, saa det er maaske en sag for officer Nishida.

Fantastiske afrika ting

2007-07-12T01:50:00.000-07:00

Her et par fantastiske afrika ting....

En fantastisk afrika vej

Et fantastisk afrika trae

EN typisk fantastisk afrika skraldespand.....

Foerste banan hoest i haven

2007-07-12T01:21:00.000-07:00

Hey denne morgen var for fed!

Jeg hoestede vores foerste banan klase!

Vi har jo en lille bananlund, og Joanne vores maid sagde at klasen var moden til at blive hoestet, saa jeg huggede klasen ned med min nyindkoebte Panga (manchete svaerd) Det var ret fedt at hoeste sine egne bananer. Nu kloever Joanne klasen i mindre dele, som hun saa ligger til faerdig modning ovenpaa vandvarmeren... :-$

Hvad vi skal still op med de oevrige 8 klaser og 6-800 bananer vi hoester denne maaned, har vi ikke helt regnet ud endnu - Forslag er velkomne!

ZULU!

Foerste tur i Kakamega regnskoven

2007-07-12T01:00:00.000-07:00

Hej igen.

Grundet utallige Emailproblemer, har jeg ikke kunnet publicere foer nu.

Billederne her er fra Kakamega skoven, som jeg var ude i forrige fredag, for at recce for et lodge projekt jeg er ved at udvikle og soege midler til i sammenarbejde med CCS - Lines arbejdsplads.

DEt var vildt fedt at vaere derude.

Jeg besteg en hoej bakke for at finde en location til lodgen, og da jeg broed gennem traekroenerne, aabenbarede regnskoven sig for mig, og de var ganske enkelt fantastisk. Det er meget det vi er kommet til afrika for - disse fantastiske anderledes oplevelser. Jeg plejer ikke at vaere en natur-freak, men den regnskov ramte sgu noget i en.

Jeg spiste frokost paa Rondo's retreat, en gammel savmoelle, der er lavet om til en mega laekker lodge, det bliver en obligatorisk udflugt for dem der kommer paa besoeg.

Igen maa jeg berette at jeg bliver mere og mere glad for vores Hilux :-) DEn er en knag. Det var super fedt at brage ud af regnskovens mudderveje, og ploeje roedbrunt vand op i meter hoeje soejler, naar man passerer gennem diverse vandhuller. Og Hilux'en standser ikke for noget!. Kunne godt blive forvaent med at have en 2,8 L Pick-up!

Her er lidt billeder fra Rondo's. Som nok ogsaa bliver stedet hvor Line og jeg tager hen naar vi skal genoplades...(kommer senere....)

Lidt hverdagssituationer fra Kakamega.

2007-06-26T06:03:00.000-07:00

Hej! her er Line, smaasyg paa vores veranda. hun har nu med succes viderefoert forkoelelsen til mig, lige efter at jeg har overstaaende mit 6-dages maveonde....

Her er vores stue, med verandaen bagved.

Her er udsigten fra Milemani hvor vi bor. byen ligger faktisk for foden af hvor vi bor, men er skjult af traerne. Byen er ganske travl, og har ogsaa en golfbane centralt i byen. Line og jeg spiste frokost der i dag, og er hastigt paa vej mod vores foerste country-club medlemskab..... Og vi er ikke engang 50 endnu :-D

Men det virker som et ret godt sted, der ogsaa har tennisbaner og squash baner. ALt er dog i en shabby stand, som alt andet her i afrika. Ens perspektiv paa luksus aendrer sig hurtigt hernede....

Her er et billede fra vores sovevaerelse. Vi er ved at vaenne os til moquitonettene efterhaanden, og efterhaanden glade for den panic-button der sidder i vaerelset.
Vores vagt trykkede paa knappen den foerste dag, og i loebet af 1 minut, vaeltede 5 store vagter med koeller ud af en bil ved porten. Jeg tror sgu man bliver slaaet til pindemad, hvis man er tyv og bliver fanget paa vores compound...

Her vores gen-nabo i Mile-mani, Kenyas praesidents sommerhus.

Her er jeg i gang med at beskaere traerne i vores lille bananlund, med min nye slasher......

Landet i Kakamega

2007-06-20T06:10:00.000-07:00

Hej Saa er vi landet i KK, efter en lang bumlet 10 timers koeretur. Vi kom til at dreje forkert, og opdagede det ved at vi kom til at krydse equator. Rimelig flippet at man drejer forkert, og passer equator!, Vi var dog saa smadrede at vi ikke magtede at se vandet cirkle hver sin vej ud af et hul i en spand paa hver side af equator - den gemmer vi bare til en anden dag ;-D
Jeg har nu i en halv time proeevet at uploade billeder af vores hus, det er dem, i ser ved siden af...

Line og jeg tog sammen til hendes arbejde for foerste gang i mandags, da de ogsaa gerne ville moede mig. Det var ret flippet. Vi startede morgenen med Gospel sang og praediken af Reverent Canon Muzake. Det var vildt grineren! Line var lige ved at bryde sammen af grin, men hun holdt masken i sidste sekund... Canon er lidt af et starut. Han soerger for at alt gaar gennem ham, og opsummerer paa alt, saa intet sker uden han er involveret virker det som. Han var ogsaa temmelig ublu i flere approaches. bla. om hvorvidt jeg havde lyst til at staa for deres server og internet problemer, uagtet at Line har sagt at jeg ingen kompetence eller interesse har i det, samt gennem spoergsmaal i en forsamling omkring koersel i vores bil af de forskellige medarbejdere. Det var som om at han oenskede at intimidere Line til at lade hende love mere end hvad der ligger i kontraktforholdene mellem CCS og MS. Hmmm. Til gengaeld er han fyr og flamme efter at skabe eco-turisme i omraadet, muligvis gennem en lodge ved KK forest, og det ville vaere kanon, ja netop Kanon hvis jeg kunne squize mig ind i det projekt... Saa vil der ogsaa ligge rigelligt med politisk indflydelse bag en ny lodge, hvis det er CCS's. De andre paa CCS virkede dog rigtig flinke og nede paa jorden, og baade Edward, lines lokalt ansatte kollega, og Moody - program officeren virkede meget kompetente. Men mere om dem senere.

Ellers er Line desvaerre blevet syg i loebet af i gaar. Hun har oem nakke, hals, og oejne. Da vi var nervoese for at det var malaria tog vi til Aga-Khan hospital i Kisumu, og fik en Malaria blod test. Det var heldigvis negativ, og laegen mente at det var en almindelig infektion, der eventuelt skulle behandles med antibiotika. Saa nu skal hun bare ligge i sengen til i morgen og hvis det er galt der stadig, opsoeger vi en laege.
Aga Khan virkede heldigvis meget proffessionelt, med nye handsker, og ny forsejlet sproejte til blodtagningen, saa det var faktisk en rar oplevelse.

Vores nye maid Joanne startede ogsaa i dag. Hun virker rigtig rar, og hjemmet var rent og ryddeligt at komme hjem til efter en haard bumlet tur til Kisumu. Nogle steder maa man ned og koere 15-20 km\t pga de mange huller i vejen, selv om det er en 4wd.

Midt i al Lines sygdom har der ogsaa vaeret rod med vagterne. Der har vaeret mange forskellige, specielt om natten, og det er sgu ikke fedt at komme hjem og finde en fremmed der passer paa ens hus, uden at vide hvem der bor der... Men det fik vi vist settled i morges, da vi bad om at faa skiftet vagten ud, da vi kunne se at han havde siddet i vores laenestol paa patioen i stedet for at holde vagt paa gaten. Vi fik os derefter en snak med supervisoren omkring hvordan vi vil have vagttjenesten til at fungere, saa det er forhaabentlig nu loest.

Men midt i alle disse skaermydsler, er det samtidigt super spaendende at opleve Kakamega. Beboerne er rigtig venlige og imoedekommende. Hver gang jeg forkoeber mig, er der en der hjaelper med at baere, Folk fra vejen foelges med en og fortaeller om byen osv. Og vi er ogsaa ved at vaere glade for huset, selvom det nogen steder er noget nedkoert. Jeg sender snarest billeder, saa snart vi faar vores mega dyre internet forbindelse op at koere. (vi skal give 500 kr om maaneden for 128/32 KBite ADSL)

Arbejdssituation

2007-06-14T03:17:00.000-07:00

Jeg har hernede opdaget, at det at være afsted som spouce (læs wife) for MS, mere kan være en klods om benet end en fordel, da mit virke kan have indflydelse på Lines arbejde og omvendt. I hvertfald så længe at vi er herinde omkring country office.
Jeg satsaer dog fortsat på at jeg vil kunne få meget at lave i samarbejde med CCS, som Line skal arbejde for.
I går var jeg ligeledes ude og blive introduceret til en loaded Chiliensk kvinde, som Birte - administratorens spouce kender. Hun har projekteret og startet opførelsen af en lodge sammen med hendes mand, og da jeg drømmer om at involvere mig i et lodge projekt oppe ved KK, er hun en god reference at trække på. Det viser sig dog at deres byggeri, blev stoppet på trods af alle godkendelser, da nabolodgen havde politiske kontakter. Det er sådanne forhold, der gør det meget uattraktivt at investere i Kenya. Jeg tror derfor jeg vil satse på at upgrade en af de eksisterende 4 lodges i stedet.
I dag var jeg desuden til møde med det danske moskito net firma Vestergaard-Frandsen, omkring at starte et udviklingsprojekt sammen for en udendørs pavillon. De virkede ret positive, da det samtidigt kunne virke som field-test af et af deres nye produkter.
Jeg håber at det hurtigt går i orden, således at jeg kan arbejde på det, i mens at jeg opbygger kontaktnetværk i KK.
Jeg skal nu skrive en projektbeskrivelse og materialemængder som de skal levere.

4 WD kursus

2007-06-14T02:53:00.002-07:00

Tirsdag var vi på 4 wheel Drive kursus. Det var super fedt og proffesionelt.

Kurset blev ledet af Chris, der er 2. generations hvid Kenyaner. En rigtig safari-dude, der flere gange har kørt Bangladersh-afrika rallye mv. Han havde virkeligt styr på hvad han lavede.

På kurset prøvede vi at køre igennem en dam, op af stejle klippeside, grusskrænter mv. Det var fedt virkelig at få testet hvad Hi-lux'en kunne, og få styr på hvor langt man kan krænge over før at den ruller rundt. Vi føler os også langt mere sikre i trafikken, i og med at vi har fået styr på bilen.

Kurset blev holdt i ægte Bwana stil, hvor en masse hjælpere rendte rundt at flyttede kegler i Pirelli dragter, med egen kok, frokost og is i teltoverdækning, selv om vi sad i en grusgrav ude på landet.

4 WD kursus.

2007-06-14T02:53:00.001-07:00

Besøg i Pumwani slummen mandag

2007-06-14T02:24:00.001-07:00

Hej
Mandag tog Lines kollega Christina os med ud i Pumwani slummen.
Grænsen er hårfin mellem fattigdomsturisme, og at iagtage hvorledes forholdene er hernede.
Derfor tog vi meget få billeder, da det virker lidt forkert, at rende rundt i kvarterene og tage billeder af den fattigdom beboerne færdes i.
Det var dog godt at få et billede på hvilke vilkår slum-beboerne lever under. En beboer der hedder Joseph viste os rundt. Han bor selv i slummen, men har trods det både strøm, pc'er, fjernsyn mm. Han var også guide for Simon Kvam, da han var nede i Pumwani og lave en optagelse om slum forholdene, og Nairobi's dobbelthed af luksus og armod, der snart vises på DR. Ofte har jeg hjemmefra tænkt, hvordan at nødhjælpsarbejde ofte forsvinder som dråber i havet. Det syn ændredes lidt, af at se hvor stor forskel fire vandposter, som MS har sat op i hvert kvarter, gør for 50.000 beboeres hverdag.

Første safari ved Naivasha søen

2007-06-13T00:01:00.000-07:00

Søndag tog Lines kollegaer, Morten, Christina, og Thomas, samt deres børn, os med til lake Naivasha 85 km nordvest for Nairobi.
Allerede på turen derop så vi vores første zebraer stå langs vejen. Vi var selvfølgelig helt vilde, ved synet af de første dyr, men senere kørte vi gennem flokke af dem.
Vi tog en langbåd med motor ud på Naivasha søen og fik spottet gnuer, pelikaner, flodheste, giraffer, storke, mm. Derefter tog vi til en lille park der hed Crater lake, der er en hyggelig og tryg park, hvor vi kørte rundt på ladet gennem zebra og antilope flokke, hvilket var rigtig fedt, fordi man virkelig var midt blandt dyrene. Vi fandt os også et par giraffer langs vejen dertil ;-D

Ngong Hills

2007-06-11T00:59:00.000-07:00

Vi tog torsdag bilen ud til Ngong hills, for at komme lidt væk fra guesthouse. Vi har indtil nu levet meget inden for murene af GH, og det var kanon at komme ud på den anden side, og se lidt "real life" og naturen.

Vi var på forhånd blevet advaret mod car-jackings og røverier i Ngong hills, så vi søgte ind til KWS (Kenyan Wildlife Service), hvor vi bestilte en eskorte. Ud kom så en vagt, der stod en halv meter fra mig og puttede patroner i sine revolvere mens at vi forhandlede prisen. Det er ikke altid det fedeste udgangspunkt for en fair pris, når man har et løb rettet mod en... :-D

Men han var sgu rigtig fin vagten. Han fortalte meget om området , familie, mm, men de har bare et mere afslappet forhold til våben og det at skytde folk hernede. Han fortalte i hvertfald at fremgangsmåden for dem, var at "pin down" kriminelle, og derefter skyde dem.

Ngong hills, er berømte fra Karen Blixens "Min afrikanske farm", der ligger for foden af Ngong hills, i det nuværnde Karen - ´Nairobi's mest eksklusive forstad.

Ngong betyder knytnæve, og henfører til de 5 bakker, der på række ligger som knoerne på en knytnæve.

For os var det et første møde med den indre afrikanske natur, og det var super flot med de bløde rundede bakker, vilde udsigter ud over den enorme Rift Valley, den kraftigt røde sandjord, og udsigten udover prærierne mod nationalparken.

1 uge i Kenya

2007-06-11T00:23:00.000-07:00

Hej så er vi landet i Nairobi.

Vi fik en ilddåb allerede ved ankomst, da vi efter 12 timers rejse ankom til Nairobi, og opdagede at alle ladere og softrwareprogrammer var fjernet fra et rum i en taske. Det kostede lige 3 timers super ineffektiv kø i lufthavnen. Jeg gad vide hvad bagagearbejderne vil bruge en bosch lader med dansk stik til i Kenya? Eller garanti beviset til min computer?

Derefter ankom vi til MS Guesthouse, hvor vi bor nu. (se billede). Det ligger trygt i den pæne del af byen, og vi blev generelt pakket ind i vat, indtil vi kendte byen. Guest house er et fint nok sted med lidt have, døgnvagt, køkken, konferencerum mm. Nitten er bare at vi bor temmelig mange i huset, heribland en børnefamilie med 3 børn under 6 år, hvoraf den yngste er syg og græder konstant og inderligt.

Derfor er det lidt svært at opnå den privatspfære, der er så stort behov for, midt i mange nye indtryk, og et pakket socialt program.

Tirsdag fik vi vores biler. Det er supercool! Jeg kørte mig en tur alene, og det at køre rundt i syden, i en pick-up, med kristen country bragende i radioen, gav mig totalt flash-backs til min tid i Texas. ;-D - Jeg kunne ikke dy mig for et enkelt yehaa! på min tur gennem byen.